OB og målmand Arek Onyszko er her til aften blevet enige om at ophæve spillerens kontrakt med den fynske fodboldklub som konsekvens af Onyszkos voldsdom.
SAS Liga-klubben OB har her til aften meddelt, at målmand Arek Onyszko er færdig i klubben, selvom polakken stadig har et år tilbage af sin kontrakt med de fynske fodboldklub.
Onyszko blev tidligere i dag blevet idømt tre måneders fængsel, heraf to måneder betinget, i en sag om vold mod sin ekskone, og det er netop den sag, som får samarbejdet mellem parterne til at ophøre.
- Odense Boldklub har under hele forløbet haft den holdning, at vi tager afstand fra vold, og vi har samtidig holdt fast i, at Arek Onyszko har været uskyldig, indtil det modsatte blev bevist. Nu har retten talt og fundet Arek skyldig og idømt ham fængselsstraf. Derfor er parterne i dag blevet enige om at skilles, således at både OB og Arek Onyszko kan se fremad, siger OB-direktør Kim Brink til klubbens hjemmeside.
Både OB og Onyszko har ifølge klubben aftalt ikke at udtale sig mere i sagen. Onyszko fik debut i OB i 2004, og målmanden har spillet 231 kampe for klubben.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned