Arek Onyszko erkendte ved retten i Odense at have slået sin ekskone tilbage i marts måned. Han fortryder, hvad han har gjort.
Arek Onyszko, der i de sidste mange sæsoner har vogtet målet for SAS Liga-klubben OB, mødte her til eftermiddag op i retten i Odense, tiltalt for vold og trusler mod sin ekskone.
Episoden fandt sted tilbage i marts, hvor den 35-årige polak en søndag morgen opsøgte sin tidligere ægtefælle på hendes bopæl. OB-målmanden erkender at have trukket hende i håret, og han indrømmer også at have slået hende, efter at hun trak en kniv og stak ud efter ham. Han nægter dog at have sagt, at han ville slå hende ihjel, hvis hun ringede til politiet.
- Jeg er meget ked af det, og jeg fortryder det, var hans afsluttende bemærkning i retssalen.
Anklager Ellen Pedersen mener, at Onyszko skal idømmes tre-fire måneders ubetinget fængsel, mens forsvareren Karoly Nemeth talte for, at målmanden bør slippe med en betinget dom.
Den endelige dom ventes at foreligge klokken 16.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde