Den tidligere OB-målmand Arek Onyszko er parat til at slæbe den fynske Superliga-klub i retten for at få udbetalt en bonus.
Den stammer fra 2009, hvor Onyszko mener, at han har penge til gode efter en sæson, der gav sølv.
- Jeg spillede samtlige kampe i sæsonen 2008/2009, da vi fik sølvmedaljer. Alligevel fik jeg ikke udbetalt bonus for sølvmedaljerne, siger Onyszko til SportFyn.
Ifølge SportFyn tager OB-direktør Thomas Christensen sagen med ophøjet ro, men Onyszko, der efter et brud med OB skiftede til FC Midtjylland, vil gå langt for at få sine penge.
- Jeg er næsten 100 procent sikker på, at sagen ender i retten, siger den tidligere OB-målmand til SportFyn, der udgives af Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis.
Gennem Spillerforeningen har Onyzsko indkaldt OB's ledelse til et mæglingsmøde.
Den polske målmand optræder ikke længere i den danske Superliga.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde