Målmanden Arek Onyszko bærer ikke nag til FC Midtjylland, selv om klubben mandag valgte at fyre kamp på grund af selvbiografien "Fucking polak".
- Jeg forstår godt, at de fyrede mig, og jeg er ikke sur på nogen i FC Midtjylland, for de har hjulpet mig så meget. Jeg sagde tusinde tak for hjælpen, da jeg gik fra mødet, siger Arek Onyszko til B.T.
- Det var som om, jeg lige pludselig kunne få luft igen. Det var en lettelse. Da jeg kom til træning om morgenen, kunne jeg godt mærke, at jeg var spændt på, hvordan de alle sammen ville reagere. Så da Jens (Ørgaard, FCM's sportsdirektør, red.) fortæller mig, at jeg er fyret, er jeg faktisk helt lettet, siger Onyszko.
Han håber, at han kan spille et par år endnu, men han regner ikke med, at han kan finde en klub i Danmark. Det er kun tre måneder siden, at han blev ansat i FCM, efter et han var blevet fyret i OB på grund af en voldsdom.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker