Fremtiden for målmanden Arek Onyszko i dansk fodbold er uvis.
Det indrømmer spillerens agent, Nikola Juric, efter at polakken er blevet fritstillet af FC Midtjylland som en konsekvens af bogen "Fucking polak", hvor Onyszko blandt andet fortæller om sit had til bøsser.
- Jeg har ingen anelse om, hvad der skal ske nu, eller om han stadig har en fremtid i dansk fodbold. Hele sagen er så ny, at jeg ikke har tænkt over det endnu, siger agenten, som også fortæller, at Onyszko bestemt ikke har det godt.
Det er anden gang i år, at Onyszko mister sit job i dansk fodbold. I sommer fik den daværende OB-spiller en fængselsdom for vold mod sin eks-kone, hvilket fik fynboerne til at fyre Onyszko, som efterfølgende fik en kontrakt med FCM.
Men Nikola Juric mener, at FCM har grebet sagen forkert an.
- Jeg har læst bogen, og jeg synes bare, at man bør grine af den og så lukke den igen. Længere er den ikke. Det er bare underholdende læsning og ikke andet end det. Vi må jo også mene, det vi vil, her i landet, forklarer agenten.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker