Operation kan tvinge Neymar til tre måneders pause
Neymar brækkede en knogle i foden, da Paris Saint-Germain mødte Marseille i søndags. Foto: Scanpix/Geoffroy Van Der Hasselt
Scanpix/Geoffroy Van Der Hasselt
Neymars brækkede fod koster en længere pause end først antaget. Det siger den brasilianske landsholdslæge.
Klubsæsonen kan være forbi for den brasilianske fodboldstjerne Neymar, der torsdag er rejst til hjemlandet for at blive opereret for en brækket fod.
Den brasilianske landsholdslæge Rodrigo Lasmar siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at det vil vare to en halv til tre måneder, før Neymar er klar til at spille fodbold igen.
Da det stod klart, at skaden krævede en operation, forlød det ellers, at Neymar kunne være tilbage inden for seks uger. Det viste sig altså at være for optimistisk en prognose.
Dermed bliver det et kapløb med tiden, hvis brasilianeren skal nå at komme i kamp igen for Paris-Saint Germain, der afslutter sæsonen i den franske liga 19. maj.
Også det brasilianske landshold bliver berørt af den lange pause. Neymar er en vigtig brik på det hold, der skal forsøge at vinde VM-titlen i Rusland i juni og juli.
Angriberen kom til skade i Paris Saint-Germains møde med Marseille i den franske liga i søndags.
Han går blandt andet glip af den franske mesterklubs returkamp mod Real Madrid i ottendedelsfinalen i Champions League på tirsdag. Pariserne er bagud 1-3 efter den første kamp.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker