Operation kan tvinge Tiger Woods til flere major-afbud
Det er endnu uvist, hvornår den amerikanske golfstjerne Tiger Woods er klar til at genoptage sin karriere. Verdensranglistens nummer et er blevet opereret for rygproblemer, og det tager tid at komme tilbage.
- Det er en lang proces at komme tilbage. Jeg er stadig øm. Ikke af selve operationen, men af såret, skriver Tiger Woods i en blog på sin hjemmeside.
Han fortæller, at han er begyndt at træne dele af spillet, men han har problemer med at foretage et fuldt sving, og han er i løbende kontakt med læger, der følger hans udvikling.
Smerterne i ryggen, der skyldtes en klemt nerve, har allerede kostet ham deltagelsen i major-turneringen Masters i april, og han risikerer også at gå glip af de to forestående; US Open i juni og British Open i juli.
- Som jeg har sagt ved flere lejligheder, håber jeg at komme tilbage i løbet af sommeren, men jeg ved bare ikke præcis hvornår, lyder det fra Tiger Woods.
I første omgang går han glip af denne uges Players Championships i Florida, hvor han er forsvarende mester.
- Det er hårdt at glip af en hvilken som helst turnering, men særligt en, der er så vigtig for spillerne, og hvor jeg er forsvarende vinder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned