Opmuntring til FCK-målmand

Der er gode nyheder til FCK-målmand Jesper Christiansen, der søndag måtte bæres fra banen i Parken med store smerter.

Ifølge Ekstra Bladet så er der ikke som frygtet tale om et brud i albuen. Målmanden blev skannet sent søndag aften på Rigshospitalet, og konklusionen var, at nogle ledbånd i hans højre albue formentlig har fået nogle alvorlige riv, men der er ikke noget brud.

Jesper Christiansen skal mandag eftermiddag skannes endnu engang, og herefter forventes det at stå klart, hvor lang en pause, han må holde fra fodboldbanerne.

/ritzau/

Frygten om en brækket albue til FCK-målmand Jesper Christiansen er afblæst efter første røntgenundersøgelse.

Offentliggjort Sidst opdateret