Mikel Nieve sørgede mandag for en smule oprejsning for Euskaltel-holdet, da den spanske cykelrytter efter et flot udbrud vandt 16. etape af Vuelta a España.
Dermed kom smilet tilbage hos Euskaltel-mandskabet, der lørdag mistede løbets førertrøje under dramatiske omstændigheder, da Igor Anton røg i asfalten og måtte opgive at gennemføre.
Nieve kom med i et femmandsudbrud på de 181 kilometer mod Alto de Cotabello, og med 10 kilometer tilbage rykkede han fra de øvrige udbrydere, der blandt andre talte Luis Leon Sanchez.
De afsluttende 10 kilometer bød på en hård opstigning med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1. Det fik flere af klassementsfavoritterne til at udfordre hinanden med blandet succes.
Den førende Vincenzo Nibali gik ned og måtte afgive løbets førertrøje til Joaquin Rodriguez, der nu har et forspring på 33 sekunder til Nibali i den samlede stilling.
Team Saxo Banks Fränk Schleck accelererede flere gange på opstigningen og tog etapens andenplads. I den samlede stilling er Team Saxo Banks holdkaptajn på fjerdepladsen 2,16 minutter efter Rodriguez.
Tirsdag holder rytterne hviledag i det spanske etapeløb.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned