Oprykker tager point fra Manchester City med arm-scoring
Manchester City fik kæmpet sig tilbage og fik 1-1 på udebane mod Wolverhampton, der bragte sig i front på et kontroversielt mål. Foto: Andrew Yates/Reuters
Andrew Yates/Reuters
Wolverhamptons Willy Boly scorede med armen, men Aymeric Laporte fik udlignet til 1-1 for mesterholdet.
Manchester City indkasserede lørdag sæsonens første pointtab i Premier League, da mesterholdet spillede 1-1 på udebane mod oprykkerne fra Wolverhampton.
De undertippede værter tog føringen efter pausen på et kontroversielt mål.
Et indlæg fra venstrekanten nåede frem til franske Willy Boly, der kastede sig frem og med underarmen fik skubbet bolden i mål til 1-0.
Det var ellers City, der styrede slaget på Molineux Stadium, og midtvejs i første halvleg havde både Sergio Agüero og Raheem Sterling hver ramt træværket.
Først sendte Agüero bolden på stolpen, og kort efter havde et Sterling-skud retning mod målhjørnet, men Wolverhampton-keeper Rui Patrício vippede det på overliggeren.
Med 20 minutter tilbage kom gæsterne på måltavlen, da Aymeric Laporte headede City på 1-1.
Efter udligningen jagtede City videre, og indskiftede Gabriel Jesus havde et knaldhårdt hovedstød med kort afstand til mål. Men forsøget blev styret lige ind på Rui Patrício i Wolverhampton-målet.
Også Leroy Sane blev sendt på banen for City, men tyskeren havde flere mislykkede aktioner.
Fem minutter inde i overtiden havde Agüero endnu et forsøg på træværket, da et frispark snittede overliggeren.
Hjemmeholdet kom også til flere gode muligheder i den anden ende af banen, og det kunne derfor sagtens været endt med en Wolverhampton-sejr.
Citys mesterskabsfavoritter har syv point efter de tre første spillerunder i Premier League.
Da holdet i sidste sæson sluttede på førstepladsen i ligaen, vandt Josep Guardiolas mandskab 32 af 38 kampe på vej mod titlen.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker