Oprykkere bliver budt velkommen i 1. division med klø
FC Roskilde besejrede FC Helsingør 3-0 i de to holds sæsonpremiere i 1. division. Næstved fik flot start.
I sidste sæson vandt Helsingør 2. division øst suverænt - 10 point foran den nærmeste forfølger fra BK Frem, men skridtet op til 1. division er stort, hvilket Helsingør-mandskabet måtte sande søndag.
FC Helsingør åbnede sæsonen i 1. division i Roskilde med et nederlag på 0-3.
Bajram Fetai bragte FC Roskilde i front med en scoring på straffespark efter 11 minutter, og efter pausen gik det helt galt for gæsterne fra Helsingør.
10 minutter inde i anden halvleg blev det 2-0 til Roskilde på et selvmål, og midtvejs i halvlegen gjorde Martin Andersen til det 3-0, hvad også blev slutresultatet.
Kort før tid blev gæsterne ydermere decimeret til 10 mand, da Anders Holst blev smidt ud.
FC Helsingørs næste opgave bliver hjemmekampen 2. august mod rækkens anden oprykker, Næstved.
Og netop Næstved fik en anderledes fornem premiere i 1. division end Helsingør.
Næstved åbnede sæsonen hjemme mod AC Horsens, der bragte sig i front efter 25 minutter ved Bubacarr Sanneh, men Næstved kom stærkt igen i anden halvleg.
Efter 67 minutter udlignede Mikkel Rygaard Jensen, og fire minutter før tid sørgede Søren Jensen for en overraskende 2-1-sejr til Næstved.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker