Oprykkere choksejrer over GOG i sæsonåbner
Fredericia (i de røde trøjer) tog to overraskende point mod GOG mandag. Foto: Peter Leth-Larsen/Ritzau Scanpix
Peter Leth-Larsen/Ritzau Scanpix
Fredericia tog fusen på sidste sæsons sølvvindere i Herre Håndbold Ligaen, da det blev til sejr over GOG.
Fredericia fik mandag en drømmestart på tilværelsen i den bedste danske herrehåndboldrække.
Her blev sidste sæsons sølvvindere fra GOG slået med cifrene 33-30 af oprykkerne.
Fredericia var foran med et enkelt mål ved pausen, men kom under pres i anden halvleg.
Her kom GOG foran 28-27 med ti minutter tilbage, men oprykkerne holdt stand og fik både udlignet og altså også bragt sig foran igen i de døende minutter.
Tidligere mandag lagde Bjerringbro-Silkeborg (BSV) modsat GOG godt fra land i Herre Håndbold Ligaen.
Her blev det på udebane til en overbevisende sejr på 36-25 over Skanderborg i begge holds første ligakamp i sæsonen.
BSV var allerede foran med otte mål ved pausen og udbyggede altså føringen en smule i løbet af anden halvleg.
Skanderborg fulgte ellers godt med BSV i kampens indledning. Efter et lille kvarter begyndte udeholdet dog at trække fra, og BSV gik fra 5-5 til 11-5 på cirka fem minutter.
Ondt blev kun værre for Skanderborg, der måtte gå til pause bagud 10-18.
I anden halvleg kørte BSV sikkert sejren i hus, uden at Skanderborg nogensinde var i nærheden af at gøre det spændende.
Bjerringbro-Silkeborgs Johan Hansen blev kampens topscorer med ni træffere.
Senere mandag tager oprykkerne fra Fredericia imod sidste sæsons sølvvindere fra GOG.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker