Silkeborgs oprykkere tilkæmpede sig lørdag det ene point, da holdet gæstede FC København i SAS Ligaen. Eks-FCK'eren Jesper Bech bragte Silkeborg på pointkurs.
Efter endnu en gang at komme hurtigt bagud i en SAS Liga-kamp - det er nu sket i sæsonens første tre kampe - formåede FC København lørdag kun at få det ene point i 1-1-kampen mod Silkeborg IF.
Den tidligere FCK'er Jesper Bech gav Silkeborg lidt af en chokstart i Parken, da han efter seks minutter fik bolden forbi FCK's midterforsvar, som flere gange i kampen på ny så usikkert ud, og udplacerede Jesper Christiansen.
FCK satte efter scoringen udeholdet under et gevaldigt pres, men Silkeborgs defensiv var både dygtige til og heldige med at få bremset den københavnske offensiv, som især i første halvleg var uskarp.
Kort efter pausen var der dog tegn på, at hjemmeholdet ville være i stand til at tage alle tre point, da indskiftede César Santin tilkæmpede sig et straffespark, som Morten Nordstrand sikkert udnyttede.
Herefter var det reelt et spørgsmål om tid, før FC København ville udnytte holdets mange chancer, men Silkeborg forsvarede sig flot, og trods det enorme boldovertag var FC Københavns offensiv hamrende ineffektiv.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker