Optimismen væk: NHL-konflikten er uløst
Efter positive samtaler både tirsdag og onsdag var der skidt nyt at fortælle torsdag i konflikten i den nordamerikanske NHL-liga i ishockey.
Ligaen har afvist et udspil fra spillerne, og lønkonflikten - som har betydet, at der slet ikke er blevet spillet NHL-ishockey i denne sæson - fortsætter.
18 spillere og seks holdejere har de seneste dage ellers ført lange samtaler på et hotel i New York, men forhandlingerne er altså gået i stå igen.
Spillerforeningen NHLPA's udspil skuffer Winnipeg Jets-bossen Mark Chipman.
- Mens jeg fornemmer, at en række medlemmer af NHLPA forstår vores synspunkter, så er der tydeligvis mange, som ikke gør.
- Jeg er virkelig skuffet over, at vi ikke er lykkes med at få sat en stopper for denne ekstremt ulykkelige situation, og jeg vil undskylde over for vores fans og sponsorer for at skuffe dem, siger Chipman ifølge AFP.
Parterne slås om fordelingen af ligaens årlige indtægter på 3,3 milliarder dollar. Lockouten af spillerne begyndte i midten af september, da den tidligere overenskomst udløb.
En tredjedel af sæsonen er allerede blevet aflyst, ligesom man på forhånd har droppet udendørskampen Winter Classic og den traditionsrige All Star-weekend.
NHL vurderer selv, at lockouten sammenlagt koster ligaen mere end 100 millioner kroner om dagen.
Som følge af lockouten er mange NHL-spillere søgt mod Europa for at holde kampformen ved lige.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned