Det var en glad træner for FCK Håndbold, Anja Andersen, der kunne ånde lettet op efter sejren over norske Larvik Champions League. Larvik var ellers med en suveræn førsteplads i gruppe D favoritter til at vinde, men et stærkt FCK-forsvar spolerede det.
- Jeg er meget tilfreds med indsatsen. I den første kamp mod Larvik lukkede vi alt for mange mål ind. I denne kamp står vi langt bedre i forsvaret, og det redder os. Det er generelt vigtigt for mig, at få forsvaret til at stå, som jeg ved, at det kan stå, og det ser vi lidt af i dag, siger Anja Andersen.
De to point er meget vigtige for FCK, der nu rykker fra en sidsteplads i gruppen op på en andenplads forud for to svære udekampe i Rusland og Montenegro.
- Vi er rigtig glade for de to point, vi får. Specielt fordi vi har tabt de sidste to kampe. Så sejren var virkelig vigtigt for os i og med, at vi jo meget gerne vil videre i Champions League. Vi viser i dag, at et godt forsvar er altafgørende i henhold til at tage to point i en Champions League-kamp, siger FCK-træneren, der stadig tror på at, holdet spille sig videre.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde