Optimistisk Van Avermaet jagter oprejsning i Roubaix
Greg Van Avermaet (nummer to fra højre) hentede en tredjeplads i cykelløbet E3 Harelbeke tidligere på sæsonen. Foto: Scanpix/Dirk Waem
Scanpix/Dirk Waem
Den belgiske rytter har ikke kunnet gentage resultaterne fra i fjor, men sigter mod sejr i Paris-Roubaix.
BMC-rytteren Greg Van Avermaet fejede næsten al modstand af vejen i foråret i fjor, men i denne sæson har resultaterne haltet.
Den 32-årige belgiske rytter tog sin første monumentsejr, da han for et år siden vandt brostensklassikeren Paris-Roubaix, og søndag skal det være igen.
Målet er klart. Greg Van Avermaet går efter sejren i klassikeren.
- Søndag giver vi alt, hvad vi har for at forsvare min titel.
- Det var fantastisk i fjor, fordi jeg ikke forventede at vinde løbet. Det skete dog, og jeg er i stand til at vinde løbet igen, siger Greg Van Avermaet ifølge velonews.com.
I optakten til Parix-Roubaix i fjor vandt den stærke belgier også Gent-Wevelgem, E3 Harelbeke og Omloop Het Nieuwsblad.
I denne sæson har Greg Van Avermaet vundet en etape i Tirreno-Adriatico og en etape i Tour of Oman.
I de store forårsløb i Belgien er en tredjeplads i E3 Harelbeke bedste resultat, inden det søndag går løs i Frankrig.
- Jeg har følt mig godt tilpas formmæssigt i hele klassikersæsonen, men tingene er ikke faldet i hak.
- Paris-Roubaix er komplet anderledes end klassikerne i Belgien. Der har man i lige så høj grad brug for held til at undgå punkteringer, som man har brug for gode ben, siger Van Avermaet.
Paris-Roubaix køres søndag.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker