Optur for ishockeylandsholdet: NHL slutter før VM
Det danske ishockeylandshold får sandsynligvis hjælp af en række NHL-spillere, når Danmark skal spille VM til maj i Sverige.
NHL har natten til søndag offentliggjort kalenderen, efter at en lønkonflikt mellem klubber og spillere har spoleret store dele af sæsonen.
NHL oplyser således, at den afkortede sæson begynder den 19. januar og slutter den 27. april, hvorefter de bedste hold skal ud i et slutspil om Stanley Cup-trofæet.
Det betyder sandsynligvis, at flere af de danske spillere, der optræder i NHL, får mulighed for at rejse med det danske landshold til VM i Sverige. Danmark åbner VM, når holdet den 4. maj møder Canada.
Inden VM skal Danmark forsøge at kvalificere sig til næste års vinter-OL i Sochi. Det sker fra den 7. til den 10. februar i Vojens, og her er NHL-spillerne under ingen omstændigheder med.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned