Trods det andet nederlag i SAS Ligaen er FC Midtjylland-sportsdirektør Jens Ørgaard optimistisk. Han så positive tendenser i 1-3-nederlaget i Brøndby.
FC Midtjyllands sportsdirektør, Jens Ørgaard, er kendt for at leve meget med i kampene og for at være indehaver af et vist temperament. Men det var en meget afdæmpet udgave af den ambitiøse Ørgaard, der dukkede op efter FC Midtjyllands 1-3-nederlag i Brøndby, som sender midtjyderne ned på SAS Ligaens næstsidsteplads.
- Vi spillede en flot kamp og havde ikke marginalerne på vores side, og så var vi lidt ineffektive. Men vi kunne lige så godt have vundet kampen som Brøndby, sagde Jens Ørgaard.
FC Midtjylland har blot et enkelt point efter tre kampe, men Jens Ørgaard pegede på, at holdet fik rejst sig spillemæssigt efter det pinlige 0-4-nederlag mod oprykkerne Silkeborg i forrige runde.
- Jeg var bekymret efter Silkeborg-kampen, men jeg er ikke bekymret efter i dag. Og det selv om jeg selvfølgelig ikke er tilfreds med ikke at have fået point. Den indsats, vi leverede, vidner om, at vi får mange point i sæsonen, sagde Jens Ørgaard.
Samme synspunkt anlagde træner Thomas Thomasberg.
- I dag var der klare fremskridt, og hvis vi fortsætter sådan, så kommer vi til at få sejre, sagde Thomasberg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned