O'Riley og Celtic haler ind på rival med nyt mesterskab
Matt O'Riley har været på banen i samtlige 34 ligakampe på vej til Celtics 53. mesterskab. Foto: Russell Cheyne/Reuters
Med 2-0 ude over Hearts er Celtic for 53. gang skotsk mester. Trofæskabet tæller nu 115 større titler.
En af verdens mest vindende klubber hentede søndag endnu en titel til samlingen.
Med 2-0 ude over Hearts sikrede Celtic sig klubbens 53. mesterskab gennem tiderne fire runder før sæsonens afslutning.
Inklusive begge pokalturneringer og en europæisk mesterskabstitel fra 1966/67 har Celtic nu vundet 115 større titler.
Ærkerivalen Rangers kan dog fortsat prale af at have vundet flere mesterskaber og titler, hvis man altså anerkender trofæer fra både før og efter klubbens rekonstruktion i 2012.
Rangers FC har i så fald vundet 55 mesterskaber, 61 pokaltitler og en europæisk pokalvindertitel fra 1971/72 - i alt 117 titler.
Celtic kan reducere til 116-117, når holdet møder Inverness i Scottish Cup-finalen i starten af juni.
Den dansk-engelske midtbanespiller Matthew O'Riley spillede de første 70 minutter af den afgørende kamp mod Hearts, og han står dermed noteret for spilletid i samtlige sæsonens 34 ligaopgør.
Han bidrog ikke målmæssigt til søndagens fest, men har scoret tre gange og leveret 11 assist i Premiership i denne sæson ifølge Transfermarkt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned