Ørum på vej mod ny triumf: Fik en fremragende start
Den 25-årige danske golfspiller Morten Ørum Madsen tog sin første sejr på European Tour ved South African Open Championship i november 2013. Nu har han sat kurs mod endnu en triumf på touren - igen i Sydafrika.
Efter at have afsluttet fredagens runde i 65 slag er han på andenpladsen af Tshwane Open på Copperleaf Golf & Country Estate - kun overgået af briten Ross Fisher, som er et slag bedre.
Morten Ørum Madsen mener også selv, at sejren i november har givet ham en del i forhold til at komme videre i karrieren.
- Jeg fik en fremragende start i dag. At vinde har gjort mig en smule mere rolig, da jeg ved, hvad jeg kan forvente.
- Det er svært at lave en birdie på hvert hul, og du er nødt til at håndtere modgang godt, fordi du kommer ikke til at spille godt på 72 huller, siger Morten Ørum Madsen til European Tours hjemmeside.
Ved Tshwane Open er han foreløbigt i 12 slag under banens par efter de første to runder, og det har kun én altså overgået.
- Det er altid sjovt at se sit navn på toppen af leaderboardet. Det er det, vi spiller for. Jeg spiller altid for at komme i position til at have en chance i weekenden.
- Vinderen søndag er formentlig ham, der bedst formår at håndtere de dårlige huller og dårlige slag, forudser Morten Ørum Madsen.
Lucas Bjerregaard, Søren Hansen og Søren Kjeldsen klarede også cuttet og er klar til weekendens runder i Sydafrika. Bjerregaard gik en runde i 71 slag og er delt nummer 19 efter to runder.
Søren Hansen har gået begge runder i 70 slag og er samlet fire slag under par - to dårligere end Lucas Bjerregaard og otte efter Morten Ørum Madsen - og er nu delt nummer 39. Søren Kjeldsen er delt nummer 51 - tre slag under banens par.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned