Osaka om comeback: Havde været for pinligt at tabe på en time

Japanske Naomi Osaka lignede ved begyndelsen af andet sæt en færdig spiller i dette års US Open-finale.

Men den 22-årige japaner fik vendt kampen fuldstændig på hovedet, da hun løftede niveauet væsentligt og slog hviderussiske Victoria Azarenka 1-6, 6-3, 6-3.

Det var slet og ret et spørgsmål om ære at spille bedre end i første sæt, forklarer den nykårede US Open-mester.

- Jeg syntes bare, at det ville være meget pinligt at tabe det her på under en time, siger Osaka efter kampen, da hun bliver spurgt til comebacket.

- Så jeg var nødt til at gøre alt, hvad jeg kunne, og stoppe med at have en virkelig dårlig indstilling.

Mens Azarenka var totalt dominerende i begyndelsen af kampen, var mismodet tydeligt hos japaneren.

Ketsjeren røg i jorden, og hun lignede en, der var glad for fraværet af tilskuere på det tomme Arthur Ashe Stadium i New York City.

Azarenka sagde efter kampen, at hun glæder sig til at møde japaneren til flere kampe i fremtiden.

Det synspunkt deler Osaka imidlertid ikke, siger hun med et smil.

- Jeg ønsker ikke at spille mod dig i flere finaler. Jeg nød det ikke rigtig. Det var en rigtig hård kamp for mig, joker Osaka henvendt til 31-årige Azarenka, men sender herefter roser til hviderusseren:

- Det var meget inspirerende for mig, for jeg plejede at se dig spille i de her finaler, da jeg var yngre. Jeg lærte meget, så tak.

I løbet af turneringen har Osaka også markeret sig i forhold til politiske emner.

Således har hun i alle syv kampe båret mundbind med navne på ofre for politivold på vej ind til banen i forlængelse af protester mod politivold og racisme i USA.

På vej ind til finalen bar hun et mundbind med navnet Tamir Rice, der var en 12-årig sort dreng, som døde efter at være blevet skudt af en hvid politibetjent i Ohio i 2014.

På banen bliver Osaka spurgt, hvilket budskab hun ønsker at sende med mundbindene.

- Hvad for et budskab fik du ud af det? spørger hun tilbage.

- Jeg føler, at pointen var at få folk til at tale. Jeg har været inde i en boble og er ikke sikker på, hvad der sker i verden udenfor. Jeg kan kun se, hvad der sker på sociale medier, og jo flere retweets, det får - også selv om det lyder lidt plat - desto flere mennesker taler om det.