Østofte og Maribo søger mod HB Køge
Foto: HB Køges sportschef Per Rud.
HB Køges sportschef Per Rud.
HB Køge får stadig flere Netværksklubber fra Lolland
Superligaklubben HB Køge, der har den tidligere Døllefjelde-Musse-træner Per Rud som sportsdirektør, har fået to nye fodboldklubber fra Lolland-Falster under sine vinger.
Maribo Boldklub og Østofte Gymnastik- og Idrætsforening er begge blevet optaget som nye Netværksklubber i den sjællandske Superligaklub.
I forvejen er Nakskov Boldklub, Boldklubben Velo, Rudbjerg Forenede Boldklubber, Team Lolland og Døllefjelde-Musse Idrætsforening netværksklubber til HB Køge.
- Som en del af Team Lollands udviklingsprojekt var det en helt naturlig ting for vores klub at blive netværksklub hos HB Køge, mener fodboldformand i Østofte GIF, Flemming Møller Nielsen.
I Maribo Boldklub glæder man sig også til samarbejdet med HB Køge.
- Vi kender til HB Køge gennem forskellige relationer, og vi har haft nogle spændende samtaler. Det tiltaler os, at vi nu i endnu højere grad har noget at tilbyde vore ungdomsmedlemmer og trænere, og vi glæder os til at blive ny Netværksklub, fortæller ungdomsformand Flemming Johansen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned