Måske underspiller han kraftigt sine forventninger til mødet med Danmark. Eller også er den østrigske træner bare realistisk omkring sit holds chancer for at slå danskerne i lørdagens første kamp i mellemrunden ved VM i håndbold.
Tyske Herbert Müller levner i hvert fald ikke sin egen trup - der har et aldersgennemsnit tæt på 20 år - store chancer for at slå danskerne.
- Disse mesterskaber er som udgangspunkt en læreproces for os. Det var fantastisk, at vi nåede videre fra indledende runde, ja faktisk at vi overhovedet kvalificerede os til VM. Så det er kronen på værket, at vi nu står i mellemrunden, lyder det ydmygt fra Müller.
Han lover dog, at holdet vil gøre, hvad det kan for at tage point i kampen, der spilles klokken 14 dansk tid i den kinesiske by Yangzhou.
- Målet er, at vi skal have det sjovt og se, om vi kan drille de store, selv om det kan komme til at knibe. Vi vil sælge os dyrt, og hvis vi ser chancen, vil vi selvfølgelig prøve at slå til, siger Müller.
Han har allerede nået at studere danskerne og var specielt imponeret af kampen mod Tyskland, hvor holdet var bagud med tre mål kort før tid, men alligevel vandt.
- Danmark viste de skandinaviske dyder. Hurtigt, effektivt og bredt spil, som er baseret på kollektivet frem for at spille individuelt. Og så optrådte danskerne med sædvanlig selvtillid og bevarede hele tiden troen på, at de kunne vinde kampen, selv om de var bagud, siger den skaldede tysker.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde