Østriger ødelægger Federers comeback på grus
Dominic Thiem sendte Roger Federer ud af Madrid Open, der var schweizerens første grusturnering i tre år.
Kvartfinalen blev endestationen for Roger Federer i schweizerens første grusturnering i tre år.
Fredag røg Federer ud af ATP-turneringen Madrid Open, da det blev til et nederlag til østrigske Dominic Thiem i tre sæt med cifrene 6-3, 6-7, 4-6.
Dermed går de spanske tennisfans også glip af et regulært stjernetræf i lørdagens semifinale.
Her kunne Roger Federer således have stået over for Novak Djokovic, der tidligere fredag gik videre uden at spille. Serberens modstander, Marin Cilic, trak sig inden kampen med et maveonde.
I stedet skal Djokovic altså nu møde Thiem.
Roger Federer stod ellers mere eller mindre med semifinalebilletten i hånden fredag. I tiebreak i andet sæt havde schweizerens to matchbolde, men Dominic Thiem afværgede og tog først sættet og senere kampen.
Mens Federer er ude, så er Rafael Nadal videre til semifinalen i turneringen, som han har vundet fem gange tidligere.
Spanieren slog Federers landsmand Stan Wawrinka i fredagens kvartfinale i to sæt med cifrene 6-1, 6-2.
Nadal skal i semifinalen møde græske Stefanos Tsitsipas, der gik videre ved at slå Alexander Zverev ud.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned