Østriger tager ny VM-triumf i kvindernes storslalom
Østriger tager ny VM-triumf i kvindernes storslalom Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Anna Fenninger tog sin anden guldmedalje ved VM efter en klar sejr i kvindernes storslalom.
Den 25-årige østriger Anna Fenninger sikrede sig torsdag aften sin anden guldmedalje ved VM i alpin skiløb i amerikanske Beaver Creek.
Hun blev en komfortabel vinder af kvindernes storslalom efter at have skabt sig et godt forspring allerede i første gennemløb.
Det var hendes tredje medalje ved VM. Hun lagde ud med at vinde Super G-konkurrencen i sidste uge. Siden vandt hun sølv i styrtløb.
I andet gennemløb torsdag aften var hun ved at begå en fejl, men fik rettet godt op på den og vandt samlet med 1,40 sekund ned til tyskeren Viktoria Rebensburg, der var hurtigst i andet gennemløb.
Svenske Jessica Lindell Vikarby vandt bronze.
Den slovenske skistjerne Tina Maze forpassede chancen for at vinde sin fjerde medalje ved dette VM. Efter to guld og en sølv måtte hun nøjes med en femteplads.
Ingen af de fire danske deltagere formåede at klemme sig ind blandt de hurtigste 60 i første gennemløb, som kvalificerede sig til andet gennemløb.
Yina Moe Lange sluttede som nummer 65, Charlotte Lemgart blev 71'er, mens Nuunu Berthelsen og Lisa Christina Blunck Moe blev henholdsvis nummer 82 og 88.
Som bedste dansker var Yina Moe Lange 9,68 sekunder efter Anna Fenninger i det første gennemløb.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker