Marlies Schild var ikke bare lidt, men meget bedre end sine konkurrenter, da den østrigske skistjerne tirsdag vandt et slalomløb i kvindernes World Cup i Zagreb.
Schild vandt med hele 1,4 sekunder foran nummer to, slovenske Tina Maze, mens landsmanden Michaela Kirchgasser blev treer hele 2,27 sekunder efter vinderen.
Den suveræne østriger var bedst i begge gennemløb og skabte et hul på 0,9 sekunder til Maze i første tur ned ad pisten. Og da ingen var i stand til at matche hendes tid i andet gennemløb, var der ikke tvivl om resultatet.
30-årige Marlies Schild var storfavorit inden løbet i Kroatien, da hun havde vundet alle hidtidige fire World Cup-løb i slalom i denne sæson.
Den femte sejr bringer hende endnu tættere på kvindernes rekord for flest slalomsejre i World Cup-historien. Schild er nu oppe på 32 og mangler blot to i at komme op på siden af Vreni Schneider fra Schweiz.
De svenske skiløbere havde også en fin dag i Kroatien, da det lykkedes at få hele tre kvinder i top-otte. Maria Pietilä-Holmnér blev nummer fem, Emelie Wikström tog syvendepladsen, mens Therese Borssen kørte ottende bedste tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned