Østriger undslipper karantæne og vinder på maratonpiste
Vincent Kriechmayr vandt lørdagens styrtløb i Wengen. Det var anden gang i karrieren, at det lykkedes for østrigeren, der er regerende verdensmester i styrtløb. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Vincent Kriechmayr deltog ikke i obligatoriske træningspas tidligere på ugen i Wengen, men endte som vinder.
Den østrigske skiløber Vincent Kriechmayr vandt lørdag det traditionsrige styrtløb i schweiziske Wengen.
Verdensmesteren sluttede foran hjemmebanehåbet Beat Feuz og italienske Dominik Paris på den 4,25 kilometer lange piste, der er den længste på styrtløbernes World Cup.
Østrigeren havde i målområdet et forspring på 0,34 sekunder til Feuz og yderligere 0,1 sekund ned til Paris.
Sejren havde dog et par mislyde, da den 30-årige østriger ikke deltog i midtugens to træningspas, hvilket ellers er et krav for at kunne stille til start i World Cup-løbet.
Kriechmayr var tidligere på ugen forhindret i at deltage, da han på det tidspunkt befandt sig i karantæne ovenpå en omgang coronasmitte.
Østrigerens pludselige deltagelse affødte straks protester fra det schweiziske og franske hold, men Det Internationale Skiforbund (FIS) forsvarede alligevel beslutningen om at lade Kriechmayr stille til start.
FIS forklarede med, at coronapandemien har gjort afviklingen vanskelig, og at man ville have gjort det samme for enhver skiløber med en lignende udfordring.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde