Østrigsk dopingsag fra VM i skisport vokser
Statsadvokaten i München har fundet frem til 21 atleter, der er kommet hos læge i Erfurt for at blive dopet.
21 atleter fra otte nationer er involveret i den dopingskandale, der for nylig kom frem under ski-VM i Østrig.
Det oplyser statsadvokaten i München onsdag på en pressekonference.
I februar slog politiet til mod flere af VM-deltagerne på deres hotelværelser i byen Seefeld.
Betjentene tog den østrigske langrendsløber Max Hauke på fersk gerning, da han sad med en nål i armen og var i gang med at bloddope sig.
Onsdag fortæller statsadvokat Kai Gräber, at i alt 21 atleter fra Tyskland, Østrig, Italien, Sverige, Finland, Estland, Kroatien, Slovenien, Sydkorea og USA er mistænkt for dopingsnyderi.
I en periode fra 2011 til 2019 skulle atleterne samlet have fået foretaget et trecifret antal blodtransfusioner.
Atleterne skulle komme fra fem forskellige vinteridrætsgrene.
- Enkelte af udøverne ved endnu ikke, at de er blevet identificeret, siger Kai Gräber.
Atleterne er kommet hos lægen Mark Schmid, der har sin klinik i den tyske by Erfurt. Ifølge statsadvokaten skulle de hver især have betalt mellem 30.000 og 90.000 kroner per år til Schmid.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde