Østrigsk skifænomen overgår legende i World Cup-triumf
Marcel Hirscher er den mest vindende østriger efter sejren i Garmisch-Partenkirchen. Foto: Scanpix/Christof Stache
Scanpix/Christof Stache
Marcel Hirscher snuppede sin 55. World Cup-sejr er nu alene i front som den mest vindende østriger.
Den alpine skiløber Marcel Hirscher er i storform, mindre end to uger før det går løs ved vinter-OL i Pyeongchang.
Søndag blev østrigeren noteret for endnu en World Cup-sejr i denne sæson, da han vandt storslalomafdelingen i Garmisch-Partenkirchen.
28-årige Marcel Hirscher var aldeles suveræn, og efter to gennemløb var han 1 minut og 57 hundreddele hurtigere end nummer to, landsmanden Manuel Feller.
Sejren var Marcel Hirschers 55. i World Cup-sammenhæng, og han er den østriger, der har vundet flest World Cup-løb.
Før søndagens løb delte han rekorden med sin legendariske landsmand Hermann Maier, som under tilnavnet "Herminator" huserede på pisterne i 1990'erne og 2000'erne.
Marcel Hirscher har vundet den samlede World Cup de seneste seks sæsoner, og han fører også i år med 1154 point.
Norske Henrik Kristoffersen er nummer to med 980 point.
Hos kvinderne var Mikaela Shiffrin på vej mod sin syvende slalomsejr i træk i denne sæson.
Den tredobbelte verdensmester og regerende OL-guldvinder i disciplinen førte stort i andet gennemløb i Lenzerheide, men kort før målstregen kørte amerikaneren af banen.
Sejren gik i stedet til slovakken Petra Vlhová.
Mikaela Shiffrin fører stadig den samlede World Cup suverænt med 1513 point.
Schweizeren Wendy Holdener er nummer to med 762 point.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde