Otte nederlag i træk - Stolen brænder under Klavs Bruun
Klavs Bruun Jørgensen kan ikke finde vinderformlen for Team Sydhavsøerne, der risikerer at rykke ud af 1. division, hvis ikke det ændrer sig. Foto: Kim Nielsen, Konceptlab
Kim Nielsen, Konceptlab
Den vigtige bundkamp mod Norddjurs fik det forkerte udfald for Team Sydhavsøerne, der nu er i akut nedrykningsfare
GLESBORG, FOLKETIDENDE: Hvor længe kan Team Sydhavsøernes træner Klavs Bruun Jørgensen holde til den stime af nederlag hans mandskab er inde i?
Det er spørgsmålet efter at Team Sydhavsøerne lørdag eftermiddag tabte den ekstremt vigtige bundkamp mod Norddjurs. Holdets ottende nederlag på stribe, og nedrykningspladserne holdes kun på afstand af et bedre indbyrdes forhold med Odder, der ligger under den kriminelle streg.
Opgøret i den lille Nørre Djurs-Hallen i den lille jyske flække Glesborg blev ikke vendepunktet for den trængte cheftræner, der kunne se sit hold være alt for nemme et trevle op i første halvleg.
Målene haglede ind på et gennemhullet forsvar og fremme i angrebet, var der ikke bid i afslutningerne.
Norddjurs, der er oprykkere fra 2. division inden denne sæson, var klart bedst og kunne ret hurtigt oparbejde en stor føring på fem-seks mål.
Team Sydhavsøernes virkede totalt rådvilde og lod sig nærmest løbe over ende i perioder, og det lignede et sammenbrud, da det stod 18-10 efter små 23 minutters spil.
Men i slutfasen kom der lidt redninger fra Nichlas Ludvigsen i målet og en enkelt udvisning til værterne, og så kunne Alexander Nielsen med tre mål i træk gøre det til pausestillingen 18-13.
Et lille håb at klamre sig til i pausesnakken.
Men Team Sydhavsøerne fik aldrig for alvor fat. Fire mål fik de reduceret afstanden til, men så kom der et par dårlige afslutninger og så var der igen seks mål op.
Halmstrået knækkede som anden halvleg skred frem og der var på intet tidspunkt tvivl om udfaldet.
Norddjurs vandt den vigtige bundkamp med hele 38-30.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker