Jeanette Ottesen kan det næste års tid kalde sig verdens hurtigste 100-meter-svømmer.
Den danske sprinter satte sensationelt konkurrenterne til vægs i en spændende finale over 100-meter-fri ved VM i Shanghai, hvor hun slog hånden i endevæggen i samme tid som en hviderusser.
Dermed delte de to svømmere guldet, men det tager ikke glæden fra guldfisken fra Lyngby, som lige skulle bruge lidt tid på at finde ud af, hvordan løbet var endt.
- Og så er jeg kraftedeme blevet verdensmester. I 100 meter crawl for damer, hvad sker der for det. Hold kæft mand, det er aldrig sket før, at det er en dame, der har vundet den i Danmark.
- Det er den allermest populære disciplin. Jeg er dronningen nu, selv om den er delt. Men næste år tager jeg den alene, ha - eller måske ikke, siger den jublende vinder til sporten.dk.
Hun skal allerede i bassinet igen lørdag til de indledende heats i 50-meter-fri, og derfor fejrer hun guldet med medicin i stedet for champagne.
- Jeg tror, at jeg tager en sovepille, så jeg kan få en god nats søvn, inden jeg skal svømme igen i morgen.
- Der er også en holdmedley, som jeg stensikkert skal give gas i, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde