Ottesen er videre til semifinalen i hurtigste tid
Jeanette Ottesen Gray kan være på vej mod et stort resultat i 50-meter butterfly ved langbane-VM i Barcelona.
Den 25-årige dansker satte i fredagens indledende heat hurtigste tid af alle svømmere.
Ottesen tilbagelagde den korte distance på 25,69 sekunder og vandt suverænt sit indledende heat.
Hendes største konkurrent bliver - målt på de indledende heat - Francesca Halsall fra Storbritannien. Halsall var lige så hurtig som Ottesen og blev noteret for samme tid.
Ottesen havde allerede før VM annonceret, at hun satsede benhårdt på 50-meter butterfly i Barcelona i stedet for 100-meter fri, hvor hun blev verdensmester for to år siden i Kina.
Ottesen er i gang med at indøve en ny crawl-teknik, og derfor droppede hun helt at stille til start i sin normale favoritdisciplin.
Danskeren nåede tidligere på ugen finalen i 100-meter butterfly, men en fejl i vendingen betød, at hun endte lige uden for medaljepodiet på en fjerdeplads.
Den slags problemer får hun ikke i 50-meter butterfly, eftersom der ikke skal vendes.
Der er semifinaler fredag aften klokken 19.15, finalen svømmes lørdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned