Ottesen misser sin anden EM-medalje

Det lykkedes ikke for svømmeren Jeanette Ottesen at komme på medaljeskamlen for anden gang ved EM i Budapest, da hun fredag svømmede finale på 100-meter butterfly.

Danskeren blev nummer fire i tiden 58,21 sekunder, hvilket var 41 hundreddele fra bronze.

Svenske Sarah Sjöström erobrede guld i tiden 57,32 sekunder. Briten Francesca Halsall vandt sølv, mens svenske Therese Alshammar tog sig af bronzen.

Jeanette Ottesen vandt tidligere ved EM-stævnet sølv på 50-meter butterfly.

Tidligere fredag måtte Rikke Møller Pedersen noget overraskende nøjes med bronze i 200-meter brystsvømning, efter at hun fra førerposition gik ned på de sidste 50 meter.

/ritzau/

Svømmeren Jeanette Ottesen måtte nøjes med en fjerdeplads, da hun fredag aften svømmede finale i 100-meter butterfly ved EM i Budapest.

Offentliggjort Sidst opdateret