Ottesen og Beckmann klar til EM-semifinaler i butterfly
Jeanette Ottesen er videre til semifinalen i 50 meter butterfly ved kortbane-EM. Foto: Albert Gea/Reuters
Albert Gea/Reuters
Ved kortbane-EM i Glasgow kvalificerede fem danske svømmere samt en holdkap sig til torsdagens finaleafsnit.
På andendagen ved kortbane-EM svømmede flere danskere sig videre til semifinaler og finaler i forskellige discipliner.
I kvindernes 50 meter butterfly kvalificerede Emilie Beckmann og Jeanette Ottesen sig til semifinalerne. Det gjorde de i henholdsvis anden- og sjettehurtigste tid.
Danmark havde faktisk hele tre svømmere i top-10, men da kun to svømmere fra hver nation må deltage i semifinalerne, kan Danmarks tredje svømmer, Caroline Erichsen, ikke deltage.
I 100 meter fri gik Pernille Blume og Signe Bro videre til semifinalerne. Pernille Blume noterede sig for den næstbedste tid af alle. Signe Bro blev samlet nummer 12, men det var nok til at gå videre.
Regitze Gaard er også klar til semifinalerne i 100 meter medley med en personlig rekord, der i første omgang dog ikke var nok til at gå videre.
Men i kombination med to afmeldinger - heriblandt fra Julie Kepp Jensen, der har fokus på andre løb - var det nok til at sikre svømmeren en plads i EM-semifinalerne.
Sjette og sidste danske billet til torsdagens finaleafsnit er den blandede danske holdkap i 50 meter medley.
Kvartetten, der gik i finalen, bestod af Mathias Zander Rysgaard, Tobias Bjerg, Emilie Beckmann og Emily Gantriis.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker