Ottesen sætter favorit til vægs og vinder VM-guld i Canada
Jeanette Ottesen satte favoritten Kelsi Worrell til vægs ved VM i Canada og vandt guld til Danmark. Arkiv. Foto: AP/Michael Sohn
AP/Michael Sohn
Den danske svømmeveteran var hurtigst i finalen i 50 meter butterfly, hvor hun slog favoritten Kelsi Worrell.
Jeanette Ottesen har natten til lørdag dansk tid vundet guld i 50 meter butterfly ved svømme-VM på kortbane i Canada.
Det er Danmarks første guldmedalje ved VM-stævnet.
Danskeren kom i mål i tiden 24,92 sekunder. Dermed satte hun favoritten Kelsi Worrell til vægs. Amerikaneren kom ind i tiden 25,27 sekunder.
Jeanette Ottesen havde svømmet sig til finalen i suveræn stil.
Men der var alligevel et stykke vej fra danskerens semifinaletid på 25,29 sekunder til amerikanske Kelsi Worrells tid på 25,18 sekunder.
I indledende heat havde amerikaneren endda sat stævnets hidtil bedste tid i disciplinen på 24,94 sekunder.
Men den 28-årige og rutinerede Jeanette Ottesen er i topform for tiden. Finalens ældste svømmer satte stævnets bedste tid og tog guldet for næsen af Worrell.
Også danske Emilie Beckmann var med i finalen. Hun svømmede sin første finale på den store scene, og det endte med en syvendeplads til den 19-årige dansker i tiden 25,54 sekunder.
Beckmann har forbedret sin tid løbende igennem stævnet.
I indledende heat lød danskerens tid på 25,88 sekunder. I semifinalen stoppede den unge svømmer uret på 25,75 sekunder.
Senere på aftenen lokal tid svømmede Mie Ø. Nielsen semifinale i 50 meter ryg, men det lykkedes ikke for danskeren at kvalificere sig til finalen. Nielsen blev nummer 11 i tiden 25,65 sekunder.
Der var heller ikke noget metal til det danske hold i fire gange 200 meter fri. Sebastian Ovesen, Daniel Skaaning, Frans Johannessen og Anders Lie Nielsen blev nummer fem i en tæt finale i tiden 6 minutter og 54,49 sekunder.
Danskerne satte dermed ny dansk rekord i disciplinen for anden gang under stævnet.
Rusland vandt guld i tiden 6 minutter og 52,10 sekunder, mens USA og Japan blev nummer to og tre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned