Jeanette Ottesen fedtspiller ikke, når eftermiddagens finaleafsnit ved VM i svømning skal afvikles.
Den danske sprinter overvejede at droppe enten finalen i 100-meter-fri eller semifinalen i 50-meter-butterfly, men nu har hun besluttet sig for at give den fuld skrue i begge løb, selv om de afvikles med 10 minutters mellemrum.
- Jeg vil svømme begge løb i aften, og så gælder det udelukkende om at fokusere på 100-meter-fri, for udfordringen i aften bliver ikke fysisk, men oppe i hovedet.
- Det gælder om ikke at have butterfly i baghovedet, når jeg skal svømme finalen, siger Ottesen til politiken.dk.
Noget tyder da også på, at hun selv med 90 procents kraft måske kan kvalificere sig til butterfly-finalen.
I hvert fald gik det rigtigt godt for danskeren i indledende heat, hvor hun blev en samlet nummer to, selv om hun tog den med ro og ikke engang havde varmet op.
- Jeg tog det stille og roligt og snuppede et par ekstra vejrtrækninger til sidst for at spare lidt kræfter og energi, så jeg får ingen problemer med at svømme mig i finalen, siger hun.
Kun den efterhånden 33-årige svensker Therese Alshammar var hurtigere end danskeren af de 51 startende.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker