Jeanette Ottesen er klar til finalen i 100-meter-fri som den fjerdehurtigste af alle svømmedeltagerne ved VM i Shanghai.
Således gentog hun helt præcist den overbevisende præstation fra det indledende heat ved at levere sin fjerdehurtigste tid nogensinde på 53,88 sekunder.
Den 23-årige dansker sluttede som nummer to i sin semifinale kun overgået af britiske Francesca Halsall og ligner dermed et seriøst bud på en dansk medaljetager i finalen, der svømmes fredag middag.
Det er hendes anden deltagelse i en VM-finale nogensinde på langbane.
Kvalifikationen til finalen må anses som en oprejsning for Ottesen, der indledte stævnet med en decideret skuffelse, da hun forleden måtte nøjes med en 11.-plads i en af sine yndlingsdiscipliner, 100-meter-butterfly.
Mens Ottesen kan glæde sig over sin plads i finalen, stiller det hende også i det sædvanlige dilemma, hvor to af hendes løb kolliderer i løbsprogrammet.
Fredag middag dansk tid er der finale i 100-meter-fri, men herefter er der kun en finale i 200-meter rygcrawl for mænd, inden Jeanette Ottesen efter planen skal svømme semifinale i 50-meter butterfly.
Ottesen skal nu beslutte sig for, om hun vil vælge sidstnævnte disciplin fra eller forsøge at gennemføre dem begge.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker