Ottesen svømmer sig let i EM-finalen
Den danske medaljefavorit Jeanette Ottesen er helt som ventet klar til finalen i 50 meter butterfly ved svømme-EM i Berlin.
Danskeren, der er forsvarende verdensmester på distancen, vandt mandag aften sin semifinale i tiden 25,43 sekunder, hvilket var 21/100 hurtigere end i det indledende heat mandag formiddag.
Men med mindre der sker underlige ting, får den danske svømmestjerne svært ved at slå svenskeren Sarah Sjöström i tirsdagens finale.
Sjöström var helt suveræn i den anden semifinale, som hun vandt i 24,87 sekunder - næsten et sekund hurtigere end nærmeste konkurrent.
Dermed måtte Ottesen - ligesom i de indledende heat - nøjes med næstbedste tid, mens Francesca Halsall fra Storbritannien går ind til finalen med tredjebedste kvalifikationstid.
Finalen svømmes tirsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker