Ottesen svømmer sig suverænt i VM-finalen i rekordtid
Jeanette Ottesen ligner et godt bud på en dansk medaljevinder i 100-meter butterfly ved langbane-VM i Barcelona.
Danskeren svømmede sig søndag aften suverænt i finalen, da hun vandt sin semifinale i tiden 57,19 sekunder, hvilket er dansk rekord.
Ottesen førte halvvejs med omkring en kropslængde til den nærmeste konkurrent og kunne derfor tillade sig at sænke farten på de sidste meter. Det flotte semifinaleheat lover godt forud for mandagens finale.
- Det gik rigtig hurtigt på de første 50 meter - måske lidt for hurtigt.
- Det gjorde lidt ondt til sidst, og derfor tror jeg, at jeg skal disponere det anderledes i morgen. Men jeg er glad og tilfreds. Det var sjovt, siger Jeanette Ottesen til svoem.dk.
Kun svenske Sara Sjöström, der vandt det første semifinaleheat, var hurtigere end Jeanette Ottesen. Sjöström blev noteret for en tid på 57,10 sekunder.
Danskeren har forud for VM slået fast, at hun først og fremmest satser på succes i 50-meter butterfly, hvor hun i juni satte den hurtigste tid af alle i verden i år.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde