Det skulle bare have været en afslappende tur i bassinet for Jeanette Ottesen, da hun tirsdag formiddag svømmede indledende heat på 100-meter fri. Men danskeren fik lov at slide for sin tid på 54,57 sekunder, som var den fjerdehurtigste af alle.
- Det skulle slet ikke have været så hårdt. Jeg prøvede at trykke igennem på de sidste 50 meter, men jeg synes slet ikke, at jeg fik nok ud af det, siger Ottesen, som af samme årsag hælder til at droppe den semifinale, hun ellers har kvalificeret sig til.
Den skal nemlig svømmes cirka 10 minutter før den finale på 50-meter butterfly, som hun også har løst adgangstegn til.
- Nu skal jeg lige tænke over det, men hvis det bliver lige så hårdt i aften, så svømmer jeg den ikke. Det er trods alt en tvivlsom medalje, jeg vil skulle svømme for i modsætning til 50-meter butterfly, som virker mere sikker, siger Ottesen, der mandag satte tredjehurtigste tid i butterfly-semifinalen og havde to komfortabel tiendedele af et sekund ned til fjerdehurtigste tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker