Ottesen tager revanche og er i semifinalen
Den danske svømmer Jeanette Ottesen skuffede sig selv og mange andre ved ikke at være i nærheden af en medalje torsdag aften i 100 meter fri - disciplinen, hvor danskeren er regerende verdensmester.
Et uheld med en revnet badedragt kort før den finale fik skylden, og danskeren var dybt frustreret efter løbet.
Fredag formiddag fik hun dog rejst sig ved at indløse billet til semifinalen på den halve distance - 50 meter fri.
- Jeg har ikke sovet i nat. Jeg har brugt rigtig mange timer på at finde ud af, hvorfor det lige skete for mig.
- Jeg har prøvet at lægge det bag mig, og da jeg vågnede i morges, havde jeg det okay.
- Nu kom jeg i semifinalen i 50 meter fri, så det er fint, siger Jeanette Ottesen.
Danskeren tilbagelagde de 50 meter i tiden 24,85 sekunder, hvilket var syvendebedst af alle. Dermed er hun sikkert i semifinalen.
Til gengæld rakte Pernille Blumes tid på 25,54 ikke til en plads i semifinalen.
- Jeg fik en rigtig dårlig start, fordi de pludselig afbrød starten. Det var jeg ikke klar på.
- Da de sagde "på plads" igen, stod jeg ikke ordentlig på skamlen.
- Det ødelagde det for mig, for jeg følte, at jeg kunne have gjort det bedre, men med en dårlig start, så er en 50 meter ødelagt, siger Pernille Blume.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde