Jeanette Ottesen så ud til at have haft godt af en fridag, da hun torsdag svømmede indledende heat på kvindernes 100-meter butterfly ved EM i svømning.
Sprintspecialisten var næsthurtigst af alle i tiden 58,13 sekunder og blev kun overgået af sin rutinerede svenske rival, Theresa Alshammar.
- Det var lidt hårdt, men sådan skal det nok være, når man svømmer om morgenen, siger sølvvinderen fra 50-meteren.
Det hårde udlæg var helt med vilje. Jeanette Ottesen ville prøve sig selv af på 100-meter-distancen efter sine tre heats på 50-meteren.
- Jeg ville gerne se, hvad jeg kunne og mærke, at alt var, som det skulle være. Jeg tog det stille og roligt på de første 50 meter, og så hamrede jeg ellers igennem på de sidste 50, siger Ottesen, der således er klar til semifinalerne i torsdagens aftenafsnit i EM-bassinet i Budapest.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde