Troen på overlevelse rykker længere og længere væk. Efter 0-2 ude mod FC København er Randers FC fortsat uden sejr og isoleret i bunden af SAS Ligaen, og træner Ove Christensen er derfor også holdt op med at kigge i tabellen.
- Vi spiller lidt i vores egen turnering. Vi kan ikke tillade os at kigge i tabellen længere. Det har intet formål. Vi skal kun kigge på den næste kamp og gå efter at vinde den, siger Ove Christensen.
Og den næste kamp er mod nummer 10, Sønderjyske, og derefter venter nummer 11, HB Køge. Det er to nøglekampe, hvis betydning er umulig at komme uden om.
- Jeg tror helt sikkert på, at vi kan vinde de to kampe. Det skal vi, for at klubben og truppen kan tro på overlevelse. Hvis vi kan komme ind til vinterpausen med seks point mere, så får vi en positiv gejst at arbejde videre med i vinterpausen, og det er vigtigt, siger han.
Randers-træneren har sporet forbedringer. Men kun til træning.
- De to mål, FCK får, var en katastrofe. Og tidspunkterne var en endnu større katastrofe. Vi er stadig for dårlige i nøglesituationerne. Her tænker jeg på spillet i de to felter. Vi havde egentligt okay med spil og nogle chancer, men vi fik intet ud af det, siger han.
Randers FC har 14 point op til 10.-pladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker