Randers-træner Ove Christensen tog en lang æresrunde på hele stadion efter Randers havde sikret sig forbliven i den bedste række. Og den erfarne træner er ikke bleg for at erkende, at denne halvsæson har været en enestående oplevelse.
- Det har været den bedste tid i mit trænerliv. Jeg er så glad og så stolt, og det har været en enorm oplevelse at se det potentiale, der ligger i spillertruppen, blive forløst. De her spillere står mit hjerte meget nær, siger Ove Christensen.
Efter en totalt mislykket efterårssæson, havde Ove Christensen en tilsyneladende umulig opgave med at rejse moralen i truppen, men Randers startede en forrygende stime, og 1-3-nederlaget mod Brøndby var det første i 17 kampe.
- Vi er forårsmestre. Vi har vidst, at vi ikke måtte kikse én gang. Ingen måtte have en off-day, hverken individuelt eller kollektivt, og det klarede vi. Hvis bare én af vore knebne sejre var blevet til nederlag, så havde vi ikke stået og jublet i dag, siger Ove Christensen.
Han blev hyldet efter alle kunstens regler af både tilskuere og sponsorer, da kampen var slut og redningen sikret.
- Sympatien og glæden er gengældt. Da vi startede i foråret, tror jeg, mange af dem havde opgivet os, men vi har fået en fantastisk opbakning. Randers er en arbejderby, hvor man ved, hvor langt man kan nå med hårdt arbejde, siger Randers-træneren.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde