Ove Christensen er skuffet over passivt Viborg-spil
Foto: Bo Amstrup /Scanpix
Bo Amstrup /Scanpix
Med en reducering kort før tid var Viborg ikke langt fra at stjæle det ene point, da holdet fra Domkirkebyen søndag eftermiddag tabte 1-2 på udebane til AGF.
Men selv Viborg-cheftræner Ove Christensen erkender, at det ikke ville have været helt fortjent.
- Vi leverede en dårlig præstation i dag. Det ved jeg, og det ved spillerne også godt. Vi var ikke klar nok og kom til at reagere på AGF's spil i stedet for at holde os til vores gameplan, lyder det fra Ove Christensen.
Han er især utilfreds med, at holdet spillede for langsomt.
- Vi blev for passive i store dele af kampen og formåede heller ikke at spille så direkte, som vi gerne vil, mente cheftræneren.
Hans holdning blev delt af den rutinerede venstreback Christopher Poulsen.
- Det var ikke noget god kamp fra vores side i dag. Vi kom til at halse langt efter, og når vi endeligt havde bolden, så spillede vi for langsomt og for meget til siden. Det vinder man sjældent fodboldkampe på, forklarede Christopher Poulsen.
Hvis Viborg havde taget sejren i Aarhus, ville holdet have spillet sig helt frem på Superligaens tredjeplads, bare et point efter førerholdene fra FC Midtjylland og AaB.
Men Christopher Poulsen mener ikke, at Viborg-mandskabet havde skelet for meget tabellen inden kampen mod AGF.
- Nej, slet ikke. Der er ikke nogen her, der kigger i tabellen, når det er så tæt, som det er. Vi har fokus på at levere det bedste, vi kan, når vi er på banen.
- Det gjorde vi ikke i dag, men det kan ikke ødelægge indtrykket af, at vi har præsteret godt hen over efteråret, siger Poulsen.
Trods nederlaget til AGF er Viborg fortsat på femtepladsen i Superligaen med 20 point for 14 spillede kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker