Det er mindre end to uger siden, at træner Ove Christensen advarede mod at gå i panik, selvom Randers FC langtfra har leveret i denne sæson. Han mente ikke, at holdet var i færd med at bringe sig selv i samme situation som sidste år, hvor holdet længe kæmpede for at undgå nedrykning.
Men efter lørdagens 0-0 ude mod Superligaens bundhold, AaB, har piben fået en anden lyd.
- Vi ved godt, at vi er i en krise. Vi er i hvert fald i en pointmæssig krise, og man kan også godt sige, at vi er i en spillemæssig krise. Så vi er nødt til at se på de forbedringer, vi kan lave, siger Ove Christensen til TV2 SPORT.
Han slår dog samtidig fast, at han er optimist.
For selvom holdet med kun to sejre er det ligahold, der har vundet færrest kampe, så har hele otte uafgjorte opgør betydet, at holdet har skrabet 14 point sammen i 14 kampe.
- Vi skal ikke være fejlfindere i Randers i øjeblikket. Vi skal se på de positive ting, vi kan bygge videre på, siger han til TV2 Sport.
AaB ligger sidst i rækken med 13 point
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet