Krisesnakken er afblæst i Esbjerg, efter at holdet søndag eftermiddag besejrede bronzeaspiranterne fra FC Midtjylland med 2-1.
Esbjergenserne var en mand i overtal i 70 minutter efter et rødt kort til gæsternes Baba Collins, men trods overtallet i spillere, var det midtjyderne, der havde overtaget i selve spillet i store dele af kampen.
Men det rører ikke Esbjerg-manager Ove Pedersen.
- Jeg er fløjtende ligeglad med, hvordan vi vinder i dag. Vi skulle bruge en sejr, og så kan det være bedøvende ligegyldigt, om vi spillede til kryds og slange, siger Ove Pedersen.
Hidtil i forårssæsonen havde Esbjerg kun hentet en enkelt sejr - 2-1 hjemme mod HB Køge - og kombineret med et fald fra tredje- til femtepladsen var der krisesnak i det vestjyske.
Med dagens sejr kom Esbjerg tilbage på tredjepladsen og krisesnakken er nu afblæst.
- Vi er ude af krisen. Vi var allerede på vej med uafgjort i Odense i sidste uge, og med en sejr mod formstærke Midtjylland er vi helt sikkert ude af den. Vi kommer til at snakke med i toppen, fastslår Esbjerg-træneren.
Helt så kontant i udmeldingen er Esbjergs keeper Lars Winde ikke.
- Vi er på vej ud af krisen. I dag var sejren det vigtigste for os, og nu skal vi arbejde videre med de ting, vi er lykkedes med mod først OB og i dag mod Midtjylland, siger vestjydernes målmand.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker