De første 20 minutter af Esbjergs 1-1-kamp mod AGF er efterårets ringeste indsats, siger træner Ove Pedersen.
- Det var under lavmålet og det ringeste, vi har præsteret i efteråret, for vi var der bare ikke. Folk var slet ikke klar fra start, og det er selvfølgelig trænerens ansvar, siger Ove Pedersen.
I løbet af efterårssæsonen har Esbjerg spillet over al forventning og er efter det ene point i Århus fem point efter SAS Ligaens førerhold, OB.
- Nu har spillerne fået så meget ros i løbet af sæsonen, så skal de også have øretæver nu. Spillere som Peter Nymann og Kevin Conboy, der har spillet så godt i efteråret, underpræsterer meget i dag, siger Ove Pedersen.
AGF kørte rundt med Esbjerg-spillerne i kampens start, og Ove Pedersen reagerede prompte med en indskiftning af Jesper Lange efter en halv times tid.
- Jeg var en dårlig træner, hvis ikke jeg markerede omgående. Jesper Lange er om nogen garant for den vildskab, vi manglede den første halve time, siger Esbjerg-træneren.
Jesper Lange scorede kort efter det mål, der sikrede Esbjerg det ene point.
- Der er så mange ting, der ikke fungerer i dag, at vi skal være jublende lykkelige over det point. Men jeg kan godt acceptere, at spillerne præsterer så skidt i dag, for de har generelt gjort det rigtig flot i efteråret, siger Ove Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned