FC København genvinder det danske mesterskab i fodbold.
Det mener Esbjerg-træner Ove Pedersen, der vurderer, at københavnerne har stor fordel af, at holdet er det eneste, som optræder på en hjemmebane, der ikke er fyldt med huller.
- FCK er stort set det eneste hold, der har fået det sædvanlige flow i deres spil efter vinterpausen. Jeg vurderer, at det er, fordi det er det eneste hold, som har haft en hjemmebane, der er til at spille på, siger Ove Pedersen til sporten.dk.
Esbjerg-træneren mener, at det velplejede græs i Parken er mere afgørende, end de fleste tror.
- Det er en meget mental ting for de andre hold, der må lave om på deres spil, fordi banerne ikke tillader at spille på samme måde som i efteråret, mener Ove Pedersen.
- Det er også hårdt for de få spilere, der normalt kan afgøre kampene, men som nu ikke kan lave de samme ting på grund af banerne, siger Esbjerg-træneren, der har set sit eget hold ramme en forårskrise.
OB-træner Lars Olsen er til dels enig i Ove Pedersens betragtninger.
- Det kan godt være, at FCK har en lille fordel. Men de skal altså også omstille sig, når de er på udebane, forklarer Lars Olsen.
FC København topper i øjeblikket SAS Ligaen med en afstand på fire point til OB, som københavnerne torsdag slog med 2-0 på Parkens græstæppe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned