Ove P. ville gerne have vist mere
Det var en tydeligt ærgerlig Esbjerg-træner, Ove Pedersen, der kunne se tilbage på sit holds SAS Liga-nederlag på 1-2 til FC København i Parken. Efter seks liga-sejre på stribe havde træneren set frem til at prøve kræfter med de danske mestre, men en tidlig udvisning til målmand Lars Winde spolerede på mange måder den plan.
- Udvisningen får stor betydning. Den afgør kampen, mener jeg, sagde Ove Pedersen.
- Vi ville gerne have vist, hvor gode vi er, men det fik vi ikke mulighed for.
På trods af nederlaget kunne Esbjerg-træneren se flere positive elementer ved sit holds præstation søndag i Parken.
- Vi kan spille lige op med alle, konstaterede han, efter at have været vidne til en flok Esbjerg-spillere, der måtte løbe adskillige kilometer med en mand i undertal. Det store løbearbejde var dog ikke det eneste, som Ove Pedersen fremhævede efter kampen.
- Jeg synes, at mine spillere viser, at de er mentalt stærke. Og så fik de vist, at de også kan spille fodbold samtidig med, at de kan løbe, siger Ove Pedersen.
/ritzau/
En udvisning få minutter inde i SAS Liga-kampen mod FC København betød, at Esbjerg ikke havde mulighed for at vise sin sande styrke, mener holdets træner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned